SVING ØVELSER


1.Svingøvelse:

  • Bibehold vertikal balance og centrering i overgangen.
  • I drejning, hav intention om at synke i en spiral bevægelse ned i den vægtbærende/ substantielle fod. Lad opmærksomheden flyde gennem kroppen ned i den substantielle fod. Begynd at dreje lige frem. Opmærksomheden skal sendes tilbage fra den vægtbærende fod op gennem benet, krop, arm, og ud til fingerspidserne.
  • I første svingøvelse drejes der ned i den bagerste fod, det vil sige at halebenet er på linie med hælen når vægten er ført helt over på det vægtbærende ben. D. Vægtskiftet fra den ene fod til den anden sker samtidigt med drejningen i bevægelsen.


svingvelse1234 A

2. Svingøvelse:

  • Kroppen er er hele tiden oprejst og centreret. Endebalderne og maven tippet ind. Hagen ind.
  • Det skal være en langsom kontinuerlig op og nedadgående bevægelse.
  • I opadgående bevægelse ved første armsving, rejser den mentale opmærksomhed fra fødderne til hoften. Begynd fysisk bevægelse på næste amsving, og den mentale opmærksomhed fortsætter til toppen af hovedet på i alt fire armsving.
  • Ved nedadgående bevægelse flyder den mentale opmærksomhed fra hovedet til hofterne. Fysisk bevægelse begynder ved armsving opad, og den mentale opmærksomhed fortsætter fra hoften til den "boblede kilde" (et akupunkturpunkt midt under forfoden) på i alt fire armsving.


3. Svingøvelse:

  • Kroppen oprejst, centreret, hovedet bevæger sig ikke.
  • I 3. svingøvelse drejes hoften i modsat retning af første svingøvelse Maven drejes hen imod standbenet.
  • Når venstre hofte er trukket ind, er der en nedadgående intention. Lad opmærksomheden flyde oppefra og ned igennem kroppen, ned i venstre fod. Mærk en øget jordforbindelse i venstre fod. Samtidig svinger højre arm op fra skulderen,med skulderen afslappet, albuerne falder og tommelfingeren i centerlinjen i næsehøjde.


  • Når højre hofte er trukket ind, er der en nedad-
  • gående intention. Lad opmærksomheden flyde oppefra og ned igennem kroppen. Ned i den højre fod. Mærk en øget jordforbindelse i højre fod. Samtidigt svinger venstre arm op fra skulderen, skulderen forbliver afspændt, albuerne falder og tommelfingeren i centerlinjen i næsehøjde.
  • Fokuser din opmærksomhed på den side, hvor hoften er trukket ind.


4. Svingøvelse:

  • Når der skubbes op, bevæger opmærksomheden sig fra fødderne op gennem benene, hoften, krop, skulder, armene, ud i fingerspidserne. Kroppen er vertikalt balanceret, endebalderne tippet ind, armene strækkes bagud. Mærk skulderledene åbne sig og synke ned.
  • Når der synkes ned, afspændes fødderne, slip i hoften,slip i torsoen, slip i skuldrene, albuerne falder. Opmærksomhed flyder fra hovedet ned gennem nakke, krop, hofte, ben ned til den "boblende kilde". Fysisk, når knoglerne hviler i hofteskålen (man sidder ind i lysken), fortsætter den mentale opmærksomhed ned i fødderne, til du mærker en øget jordforbindelse ned i gulvet.
  • Når overkroppen ruller op, vedbliver hoften afspændt i hofteskålen (du sidder stadigvæk afspændt ind i lysken).



5. Svingøvelse

  • Kroppen skal forblive vertikal balanceret med hofterne og skuldrene drejet lige frem i den frontale retning.
  • Fremadgående bevægelse frembringes ved at sende den mentale opmærksomhed ned i bagerste fod. Ved at komprimere det bagerste ben frembringes der en (undergående) synkende og fremadgående styrke. Den forreste hofte forbliver afspændt i hofteskålen (sid ind i lysken). Når det forreste knæ er på linie med tæerne, udløses kompressionen i det bagerste ben.
  • Baglæns bevægelse sættes i gang ved at slippe i bagerste hofte. Lad opmærksomheden flyde ned i bagerste fod og mærk en øget jordforbindelse i bagerste fod ned i jorden.
  • Når foden trækkes ind og skubbes ud er den forreste fod uden vægt Den bagerste hofte forbliver afspændt i hofteskålen (sid ind i lysken). Bevar stillingens vertikale balance og harmoni.


Der kommer ofte spørgsmål til de 5 svingøvelser. Her kommer nogle af dem, med et bud på et svar:


Spørgsmål: Hvordan skal tempoet være, når vi træner de 5 svingøvelser?

Svar: Tempoet er bestemt af hvor langt tid, det tager at få de indre forandringer til at finde sted. Huangs metode anerkender de forskellige stadier eleven gennemgår, når han/hun lærer taiji. Når eleven starter på et nyt stadie vil tempoet på hver øvelse naturligt blive sænket indtil forandringerne finder sted hurtigere.

Spørgsmål: Er der forbindelse til selvforsvar (applikationer) knyttet til de 5 svingøvelser?

Svar: Ja. I hvert fald mellem 3 til 5 applikationer til hver øvelse. Og der er sikkert lang flere.


Spørgsmål: Er de 5 svingøvelser taiji?

Svar: Ja. De 5 svingøvelser er skabt til at arbejde med taijis principper. Det samme er Taiji-formen, hvis man arbejder rigtigt med den. De 5 sving-øvelser indeholder kun hvad der er i overensstemmelse med taiji-klassikerne.

Spørgsmål: Er de 5 svingøvelser qi gong?

Svaret: Igen ja. Fordi vi arbejder med den indre energi, når vi øver de 5 svingøvelser.

Spørgsmål: Hvad er den største forskel på taiji-formen og de 5 svingøvelser?

Svar: Den største forskel på formen og de 5 øvelser er, at vi ikke tager skridt, når vi arbejder med de 5 øvelser. Så de 5 øvelser kan trænes på 2 kvadratmeter.

Spørgsmål: Er de 5 svingøvelser nemme at lære?

Svar: Ja, de er nemme at lære.Og hvis man starter med at lære de 5 svingøvelser, er det derefter nemmere at lære formen.



DEN FRI TAICHICHUAN FORENING  TEL. +45 22 82 51 82